
Odense Film Festival fremstår i 2009 revitaliseret med et stramt og relevant filmprogram, ny festival leder, ny visuel identitet og flere spændende sideevents end nogensinde før. Vi er lidt stolte over tanken om, at vi er tæt på international klasse.
Festivalen løber af stablen 17. – 22. august på Brandts Klædefabrik og udnytter den nye Kulturmaskine til fulde. Hele området bliver omdannet til et internationale filmmekka der emmer af kultur og store oplevelser. Området kommer med andre ord til at syde og summe af film, fordybelse, fest og farver.
Birgitte Weinberger er festivalens nye administrative leder, og har sammen med sit fantastiske hold, brugt de første måneder på at gentænke hele konceptet, og er nu i fuld gang med at føre de mange ideer ud i livet. Kernen i festivalen er som altid fantastiske film fra hele verden nøje udvalgt af Cecilia Lidin, den kyndige kunstneriske kaptajn og hendes hold. Men ellers er posen blevet rystet godt, og man kan forvente sig en helt frisk og ny 24. udgave af festivalen i Odense.
Warm-Up
OFF09 afholdes som bekendt først til august, men vi kan slet ikke vente. Derfor tyvstartes der med et Warm-Up-arrangement på Cafe biografen allerede 1. april. Sidste års ungdomsvinder, En Forelskelse af Christian Tafdrup, bliver vist, samt et udvalg af tidligere festivalfilm. Aftenen styres af film- og festivalkendingen, Ulrich Breuning. (Nærmere info kan læses på www.filmfestival.dk