SPOR 2009 Gå Tilbage
1x1 pixel image for IE 6

Stor Bededag i Århus er fuld af musik. SPOR starter dagen med musikdramatik i Helsingør Teater og videokunst på alle skærmene i Bruuns Galleri. Begge dele er kl. 11:00 og der er fri entre. Tag på en virtuel bryllupsrejse med installationen ’HoneyMoon’ på CAVI – der er åbent mellem 11:00 og 16:00.

Udendørs i Den Gamle By er der gaderåbskoncert med det tyske vokalensemble Neue Vocalsolisten. Det er kl. 13:00 på Torvet. Lore Lixenberg og Jakob Kullberg giver eftermiddagskoncert kl. 15:00 med værker af Georges Aperghis og Per Nørgård i Ålborggården.
Aftenen slutter af med forrygende og fornyende musikdramatik og performance i Helsingør Theater. FIGURA opfører Niels Rønsholdt og Signe Klejs’ TRIUMPH og uropfører Christian Winther Christensens Documentation. Aftenen slutter af med en performance med og af Erik Bünger – A LECTURE ON SCHIZOPHONIA.

Husk også at besøge Rådhusparken kl. 12:00, 18:00 eller 24:00 og hør Erik Büngers AARHUS ECHO i området ved den gamle kirkegård. soundTAG spredes i byen og de to komponister bag, Simon Steen-Andersen og Kaj Aune, møder publikum ved Musikhuset fra 13:00-18:00.

Besøg også www.sporfestival.dk og find hele programmet for festivalen.

OM SPOR 2009

SPOR 2009: SPOR 2009 løber af stablen 7., 8., 9. maj. Under titlen PUBLIC DISTURBANCE inviterer SPOR på tre dage med musik og lyd - rykket ud i byens rum og til byens borgere. Vi afprøver ny musik i Den Gamle By og gammel musik i det nye Musikhus. Vi lydtagger på Torvet og inviterer til fællesspisning i det fri. SPOR 2009: PUBLIC DISTURBANCE er kurateret af stjernekomponisten Bent Sørensen. Med afsæt i kroppens eget instrument, stemmen, samt rum i Århus by har Sørensen sammensat et program med såvel unge fremadstormende som internationalt anerkendte komponister fra ind- og udland. Hør bl.a. musik af Beat Furrer, Helmut Oehring, Georges Aperghis, Hans Peter Stubbe Teglbjærg, Erik Bünger, Niels Rønsholdt og Christian Winther Christensen.

© SPOR 2009
Events

Tilmeld dig til vores nyhedsmail

Jeg har læst of accepterer
betingelserne